Som kunstner har du ophavsretten til dine værker!

Ophavsretten er en væsentlig rettighed til beskyttelse af dine interesser som kunstner. Det er en immateriel rettighed, som omfatter alle genstande, der skabt som et resultat af tanker, ideer og koncepter. Det er altså en lov, der beskytter dine kunstværker.

Ophavsretten følger kunsten

Ophavsretten følger værket, så selvom du har solgt dit værk, er det fortsat omfattet af ophavsretten, og skal behandles efter de gældende regler.

KUFA hjælper, hvis din ophavsret er blevet krænket

Hos KUFA hjælper vi vores medlemmer juridisk, hvis deres ophavsret er blevet krænket. Kænkelsen af ophavsretten kan f.eks. være sket ved kopiering eller uretmæssig brug, dvs. hvis andre bruger en gengivelse af et værk, uden der er indgået en aftale med kunstneren om det, f.eks. til markedsføring af et andet brand, eller hvis værket er gengivet i en ændret udgave.

Bruges kunst i publikationer enten fysisk eller digitalt, har kunstneren ret til økonomisk kompensation – med mindre man har givet afkald på sin ophavsrettigheder.

VISDA varetager og forvalter billedkunstnernes ophavsrettigheder i Danmark og i udlandet. Som medlem hos KUFA er du automatisk tilknyttet VISDA.

Kontakt os eller besøg https://www.visda.dk/ophavsret, hvis du vil vide mere.

Copy-Dan, VISDA og KUFA

Kunstnernes værker er beskyttet af ophavsretten og den opgave varetages i Danmark af Copy-Dan, som er en fælles organisation for skabende og udøvende kunstnere, producenter og udgivere.

KUFA er medlem af følgende Copy-Dan organisationer:

VISDA, Kultur Plus og AVU-medier.
VISDA varetager og forvalter billedkunstnernes ophavsrettigheder i Danmark og i udlandet.

Link til gennemsigtighedsrapporten 2023: Gennemsigtighedsrapport 2023 for Kulturelle Midler

Scroll