Kulturjournalistikken forstummer mens ekkokamrene buldrer

De nylige reduktioner i flere store mediers kulturredaktioner vidner om en tendens, hvor kulturstof undervurderes og nedprioriteres (1). Dette er et problem fordi det formindsker kulturværkernes mulighed for at prikke til samfundets status quo. Uden udfordringer fra kunst og kultur bliver det mediebillede den enkelte borger møder til ét stort ekkokammer.

Vi risikerer, at en stor del af vores kunst og kultur forsvinder fra den fælles bevidsthed, når den bliver tiet ihjel af medierne. Signe Klejs, forperson i KUFA siger det sådan her:

”Når kulturen ikke formidles, eksisterer den ikke i befolkningens bevidsthed. Det medfører en overhængende fare for at påvirke oplevelsen af kulturens relevans i samfundet. Kulturen er vigtig, især i krisetider som nu. Kulturen er det stof der skal holde os sammen, skabe fælles fortællinger og reflektere en kaotisk virkelighed.”

Man kunne mene at bølgen af kulturbloggere og influencere på de sociale medier, er den naturlige løsning på problemet med den manglende kulturjournalistik.

Men, selvom der er flere kulturbloggere og influencere end nogensinde, må man forstå at, de fleste af dem, ikke kan gøre op for den rolle som anmeldere og journalister med finansiering, uddannelse og erfaring i ryggen skal udfylde i samfundet.

De to hovedproblemer ved i for høj grad at overlade dækningen af kunst og kultur til bloggere og influencere på sociale medier er som følger:

For det første gør sociale mediers algoritmer, at brugeren overvejende møder indhold, der stemmer overens med indhold de tidligere har kunnet lide. Det betyder at brugeren går glip af indgange til indhold som de ikke vidste ville gøre en forskel for dem og som måske kunne udvide deres horisont (2).
For det andet kommer dybden i indholdet til at mangle fordi afsenderen ikke nødvendigvis har den viden eller har gjort det forarbejde der skal til for at skabe meningsfyldt indhold om værket. De fleste sociale medier opfordrer til hurtigt og nemt fordøjeligt stof, hvilket igen begrænser hvor dybt man kan nå at grave ned i kulturstoffet på disse medier.

Som løsning opfordrer flere til at staten skal kræve mere kulturdækning hos de medier de støtter (1).

Det er ikke altid en rar proces at udvikle sig, og kunst og kultur har den vigtige rolle bl.a. at skabe det ubehag, der får dig til at stille spørgsmål og åbne dig for forandring. Et dannet Danmark er uundværligt for vores fremtid og vi skal investere i og forholde os kritisk til det indhold vi bygger vores kultur med.

Kilder:

Læs mere: