KUFA var igen i år med til Billedets Dag som VISDA arrangerer, igen i år med relevante problematikker for de kreativt skabende på programmet.
Som Lars Lindskov, forperson i VISDA nævnte i sin indledning er der sket meget siden Gutenberg lancerede bogtrykkerkunsten i 1455. Vi har siden haft telegrafen, telefonen, radioen og internettet som vi har skulle forholde os til. I dag er det A.I. der er kommet til, og det fordrer spørgsmål om hvordan vi skaber og forbruger indhold en A.I.-verden.
Sofie Hvitved, seniorforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning talte om de etiske dilemmaer i en AI-verden, og hvordan vi bruger indhold i en tænkt generativ fremtid. For en fremtidsforsker kan ikke se fremtiden – de kan kun gisne om, hvordan den måske vil se ud fra et nutidigt perspektiv.
Når vi ser noget i dag, der er skabt med A.I., kan det være svært at se, hvad der er virkeligt og hvad der er prompt. Hvem er de til og hvem gavner de? Ifølge Sofie Hvitved præsenterer A.I. os for rigtig mange udfordringer, men også muligheder og nye værktøjer. Det kan ikke nytte noget at læne sig tilbage og ikke prøve kræfter med det, for ellers er der nogle andre der løber med stafetten.
Det handler om at være relevant i de mange mulige fremtider, for der er ikke blot ét fremtidsscenarie. A.I. giver os mere flydende indhold og en ny måde at tænke form, funktion og visibilitet på. Lige nu er der en hel masse meget ringe indhold derude, som er genereret med A.I. Men håbet er, at der med tiden bliver meget mere af det gode indhold, som også findes. Og her kan vi, som kreative, måske være med til at sætte en dagsorden.
Lene Tanggaard, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet, talte efterfølgende om, om A.I. rykker ved samfundets grundpæle? Bliver vi arbejdsløse? Teknologien fører ikke altid til mindre arbejde men ofte til andre opgaver. Så hvis funktionen kræver en robot, ansætter man en person til at kontrollerer robottens arbejde. Men vi ved ikke, hvordan fremtiden ser ud, vi kan kun prøve at tyde den med vores nutidsbriller.
Lene Tanggaard spår at håndens arbejde bliver attraktivt i fremtiden. Det vil blive dyrt og efterspurgt. Teknologien driver ofte udviklingen af menneskelig tænkning og praksis, og øger hastigheden. Vi bestemmer selv om vi sætter os på forsædet – det er både et etisk og et pædagogisk valg vi har.
De fleste teknologier i dag er udviklet af en lille gruppe af ikke specielt sociale mennesker i USA, og Lene Tangaard spørger: Er det det vi vil i EU? Nej, mener hun, for vi skal selv udvikle og være med til at tage styringen.
Ifølge den danske professor ved DTU Compute, Thomas Bolander, ved vi faktisk ikke rigtigt, hvad intelligens er. Man har kun udforsket 2% af den menneskelige hjerne. Men vi ved, hvad det særligt menneskelige er, og det er noget A.I. ikke kan. Det er det der kaldes “Theory of Mind”. Det vil sige evnen til at sætte sig i andres sted og situation. Det kan A.I. ikke. Til gengæld er A.I. god til at løse skarpt afgrænsede og veldefinerede problemstillinger.
I følge Lene Tanggaard betyder det, at der kommer endnu mere vægt på det håndværksmæssige samt på etik. Vi må forholde os til, hvad vi bør gøre. Det er os der kan trykke på knapperne. Det er os der skal sætte standarden og skabe.
Erik David Johnson, A.I.-rådgiver inden for kunstig intelligens og sprogteknologi talte om ombygningen af virale netværk.
Afslutningsvis blev der i en samtale modereret af dagens vært, journalist Marie Høst, talt om at A.I. i fremtiden vil blive et helt naturligt eller mere naturligt værktøj men at håndværket samtidig vil stå stærkt. Der kan også komme en polarisering da ikke alle vil have råd til det eksklusive. Der blev talt om, hvordan det nye fælles ser ud, i en verden hvor indholdet er skræddersyet til den enkelte. Det komplekse for mennesket er, at vi har evnen til at tænke i både/og, og så kan vi sætte os i hinandens sted. Vi har poleposition og vi kan tage styringen – og det skal vi.
Tekst og billede af Janne Malmros.
