Kursus i brændefyret keramik i Firefly-ovnen i Aarhus.
Kurset er støttet af BKF, KUFA og DKoD.
Kurset varer 3 dage. d. 21., d. 22. og 24. Marts og afholdes ved Huggeormen i Aarhus. Første dag er kl. 10-18, anden dag er kl. 09-21 og tredje dag kl. 17-21. Der er tilmeldingsfrist d. 15. Marts.
En unik mulighed for at brænde i en helt nyudviklet brændefyret ovn.
Modellen hedder Girel 3E og er udviklet i La Borne, Frankrig. 3E står for Økologi, Økonomi og Ergonomi. Det er et ambitiøst projekt støttet af EU skabt med henblik på at kunne minimere brændstofforbrug og partikelforurening.
Læs mere om Firefly og Girel3E ovnen her: https://huggeormen.dk/
Vi brænder til 1280 grader, og der stilles særlige krav til den ler og de glasurer der anvendes. Informationer angående dette, kommer i forbindelse med tilmelding.
Du skal selv medbringe emnerne, som skal være forglødede og gerne glaserede inden første mødedag. Har du ikke mulighed for selv at forgløde, kan vi evt. hjælpe med dette. Det samme gælder glasuren – vi har mange forskellige prøver og glasurer der kan tilkøbes, hvis man ønsker det. Hver deltager kan forvente at kunne fylde en plads på ca. 50×50 cm x 15 cm højde.
Første dag fyldes ovnen og anden dag fyres den. To dage efter åbnes ovnen.
Tilmelding sker til Thyge Thomasen på mail. Her kan du også henvende dig ved eventuelle spørgsmål til kurset
Mail: thygethomasen@gmail.com
Mobil: 23808580