Værdisætning

KURSUS 3: Værdisætning

FORDI KUNST ER ARBEJDE OG SKABER VÆRDI!

Seminar 6. oktober med Signe Sylvester, Signe Klejs og Søren Rasmussen. Kom til en hel dags seminar i Odense med foredrag og diskussion.

Foredrag ved KUFAs forperson Signe Klejs omkring betydningen af fællesskaber i mødet mellem kunstnerisk praksis og økonomi. Hvilke strategier har vi som billedkunstnere for at balancere vores tid, økonomi, arbejde og fællesskaber? Hvad betyder det, når vi siger, at kunsten skal anerkendes som et erhverv? Hvilken betydning for vores arbejdsvilkår har fællesskaber? Hvordan kapitaliserer kunstneren på sin praksis uden at miste autonomi og kritiske potentiale?

Foredrag ved KKARTs direktør Søren Rasmussen omkring KKARTs rolle som kunstnerejet produktionsvirksomhed, solidaritet, økonomi og kunst. Hvad kan KKART tilbyde? – og hvordan fungerer det? Gælder der samme regler for alle? Hvad med moms og fakturaer? Betyder det noget for mig? Digitale platforme hos KKART.

Foredrag ved Signe Sylvester omkring prissætning af det kunstneriske arbejde.
Det kan føles grænseoverskridende at sætte en pris på sine værker og alt for mange ender med at stille grundlæggende spørgsmål til værdien af eget arbejde i processen. Til dette foredrag vil Signe Sylvester dele en konkret metode til at udregne priser på både værker og andet kunstnerisk arbejde, der tager højde for bæredygtigheden i ens eget virke og de kunder man ønsker at tiltrække.

Dagen afsluttes med en mere åben diskussion / paneldebat omkring dagens emner, hvor alle foredragsholdere deltager.

 

Workshop ved Signe Sylvester 25. oktober:

VÆRDIEN AF KUNSTNERSIK ARBEJDE

Med udgangspunkt i modellen præsenteret til foredraget ”prissætning af det kunstneriske arbejde”, fortsætter vi arbejdet med at forstå værdien af det kunstneriske arbejde på flere parametre. I stedet for at fokusere på hvem vi kan ”overtale” til at købe vores værker og projekter, har denne workshop fokus på, hvordan vi tiltrækker de kunder, publikum og samarbejdspartnere vi ønsker at indgå i dialog med, skabe oplevelser for, udfordre, hjælpe eller på anden måde skabe værdi for.


Om underviserne


Signe Sylvester:
Er selvstændig rådgiver og underviser med speciale i karriere- og forretningsudvikling for kunstnere. Hun har undervist på egne kurser og udbudt forløb til billedkunstnere, musikere, designere, kunsthåndværkere, forfattere og performere. Hun har en uddannelse fra Kaospiloterne i Enterprising Leadership, og en BA i Kunsthistorie fra Københavns Universitet. Derudover har hun arbejdet inden for kunst og kultur i over 10 år som frivillig, projektleder, formidler, kurator og selvstændig.
Læs mere: www.denkreativeforretning.dk/om



Signe Klejs:
er forperson for KUFA, visuel kunstner, og har de sidste 18 år været med i KKART. Hendes værkpraksis er funderet i digitale metoder, de er ofte tværæstetiske og skabt i samarbejder med andre kunstnere og publikum. Værkerne bærer præg af en nysgerrighed på åbne processer og foranderlighed – påvirket af data fra omgivelserne.
Siden 2016 har Signe haft et politisk spor i sit arbejdsliv, først som medlem af KUFAs bestyrelse, og siden 2021 som forperson for KUFA. Hun sidder i Statens Kunstfonds Repræsentantskab og i bestyrelsen for Dansk Kunstnerråd.



Søren Rasmussen:
er direktør i KKART og har været ansat siden 1. januar 2022. Han har arbejdet i mange forskellige produktionsvirksomheder og har senest været ansat hos EY, som er vores revisionspartner. Her stiftede han bekendtskab med KKART. Han arbejdet med regnskaber og økonomi i mere end 30 år, og har via det en god belast i forhold til sammensætning og gennemgang af regnskaber.

 

Dato:                 6. oktober 23 – SEMINAR
Tid:                    Kl. 10.00 – 15.00
Sted:                 KUFAs kontor i Odense

Dato:                 25. oktober 23 – WORSKSHOP Signe Sylvester
Tid:                    Kl. 10.00 – 15.00
Sted:                 KUFAs kontor i Odense

Pris:                   500,- kr. inkl. kaffe, te og vegetarsandwich d. 6.10 og 25.10 

Tilmeldingsfrist: 27. september 23

 

Tilmeld dig her: Kursustilmelding

Scroll